Fregatten i den engelske flåde

Fregatten HMS Crescent

Crescent og andre fregatter fik på grund af deres mange anvendelsesmuligheder stor betydning under napoleonskrigene. Nelson kaldte dem for flådens øjne, og da han i 1798 krydsede rundt i Middelhavet med datidens største samlede flådestyrke på 75 krigsskibe og 400 transportskibe for at finde Napoleons ekspeditionsstyrke på vej til Egypten, er han citeret for at sige: ”Om jeg døde nu, ville ”fregatter ønskes” være indgraveret i mit hjerte”. Fregatterne var karakteriseret ved deres høje fart og manøvredygtighed. De var fuldriggede med tre master, alle rigget med råsejl.

 I napoleonskrigenes tid havde de en gennemsnitlig størrelse på 900 tons og var bestykket med 32-44 kanoner på et lukket kanondæk samt på fordæk og skansedæk. Kanondækket (i Royal Navy kaldet ”upper deck”) rummede kaptajnens dagskahyt, natkahyt og spisesal. Banjedækket nedenunder, hvor det øvrige mandskab boede, kaldtes med engelsk logik ”gundeck” på trods af at det ikke rummede en eneste kanon. I bunden af skibet fandtes magasiner til opbevaring af kanonkugler, krudt, proviant og nok så vigtigt ferskvand.

Crescent var en mindre fregattype af Flora-klassen med en vægt på 888 tons og på 45 meters længde. Der blev bygget fire skibe af denne type, der blev klassificeret som fifth rate. Flora-klassen blev bygget til en armering med 36 kanoner, men antallet af kanoner varierede med opgaven.

 

I modsætning til fregatterne var de store linjeskibe svære at manøvrere og deres vigtigste funktion var at fungere som flydende fæstninger, der netop blev lagt på en lige linje, når fjendens skibe skulle konfronteres. Selvom pladsen ombord nok har været trang for besætningen, var det ifølge Henderson ingenting at regne i forhold til de andre skibstyper. Henderson har beregnet at der på en gennemsnitsfregat var tæt på 4 tons skib per mand, mens der på de største linjeskibe var knap 3 tons skib per mand – og disse skibe skulle ofte også have plads til det ekstra plads og udstyr, som en admiral krævede.

Crescent har været brugt som skibsnavn i den engelske flåde siden 1643, og denne bog omhandler den femte i rækken. Forgængeren blev søsat i 1779, men allerede i 1781 blev den erobret af franskmændene udfor Cadiz i Sydspanien. Den ellevte og hidtil sidste i rækken var en destroyer, der blev søsat i 1944 og overlevede anden verdenskrig, hvorefter den blev udlånt til den canadiske flåde og ophugget i 1971. Ordet crescent stammer fra det latinske ”crescere” (voksende eller tiltagende) og bruges ofte om noget halvmåneformet eller om månen i tiltagende.

Den femte Crescent blev bestilt i august 1781 og kølen blev lagt i november samme år på Calhoun’s værft i Bursledon mellem Portsmouth og Southampton.  For en fregat var byggetiden normalt 1-2 år, men Crescent blev bygget i en rolig periode, hvilket kan have gjort at byggeriet trak ud. I hvert fald var fregatten først klar til søsætning i oktober 1784 – den første sejlads foregik i januar 1785. Herefter lå den i reserve indtil foråret  1790, hvor der blev brug for den i Kanalflåden.

Besætningen

En fregat af Crescent’s størrelse med den oprindelige bestykning var normeret til en besætning på 264 mand – det var nok mere undtagelsen end reglen at kaptajnen kunne mønstre det ideelle antal, i hvert fald under napoleonskrigene, hvor der konstant var mangel på mandskab, og ikke mindst erfarne sømænd.

Crescent's normale bemanding:

Officerer:         12

Kaptajn, løjtnanter, bådsmand, kanonér, tømrer, purser, skibsfører, skibslæge, marineløjtnanter.

Underofficerer:    33

Kadetter, skibskok, bødker, hjælpere til officerer.

Erfarne sømænd:  54

Mindst 2 års sejladserfaring, betroet til rortjeneste.

Ordinære sømænd:  50

1-2 års sejladserfaring, betroet til betjening af sejl og rigning.

Uerfarne sømænd: 49

Folk uden sejladserfaring.

Boys:     18

Arbejdsdrenge inddelt i forskellige klasser efter alder og erfaring. De yngste, der bar krudt fra magasinet til kanonerne, kaldtes powder monkeys.

Marinesoldater:     48

Primære opgaver: Opretholde ro og orden. I krigssituationer: Landsætning.